Italiensk mad er superpopulært blandt danskerne, ikke mindst på grund af lasagne og pizza men også grundet de mange lækre fødevarer og specialiteter. Mange af disse kan også købes i mange danske butikker, så den italienske madkultur kommer lidt tættere på og kan nydes under nordiske himmelstrøg. Tal fra Consorzio del Prosciutto di Parma, som repræsenterer 170 producenter af parmaskinke, viser en stærk vækst i forbruget af den lufttørrede skinke på 22 procent i 2010. Danske butikker solgte næsten 1,4 millioner pakker skiveskåret italiensk skinke.

Historien om parmaskinke er historien om et særligt forhold mellem mennesket og naturen. Lige siden romertiden er Prosciutto di Parma (parmaskinke) blevet håndlavet på traditionel vis og kun i Emilia Romagna-regionen i Norditalien, i nærheden af byen Parma.

Parmaskinke bliver fortsat produceret på samme måde som den altid er blevet produceret, og det med kun fire ingredienser. Ingredienser som alle er helt naturlige: italiensk svinekød, salt, luft og tid. Den milde smag vækker begejstring over hele verden og ikke mindst i Danmark, hvor skinken er rigtig populær blandt danskerne og en yndet sommerspise. Parmaskinke indeholder da også kun lidt kolesterol og meget protein.

Beskyttet varemærke

Foreningen Consorzio del Prosciutto di Parma blev stiftet tilbage i 1963 af en række producenter af parmaskinke. Hensigten med foreningen var at arbejde med at sikre og garantere kvaliteten, samt ikke mindst at beskytte varemærket Prosciutto di Parma. Og deres arbejde blev belønnet, da parmaskinken i 1996 –  efter mange bestræbelser opnåede at  få status som beskyttet oprindelsesbetegnelse (PDO – Protected denomination of Origin).

Del på: