Der kan vist ikke være nogen tvivl om at tomaten er symbolet på det italienske køkken. Denne røde og runde grøntsag som i virkeligheden bør kategoriseres som en frugt.

En ikke mindst meget vigtig bestanddel og ingrediens i den italienske madkultur, på en eller anden måde så indgår tomat i en stor del af de italienske retter. Det er både i sin naturlige rå form, bagt eller som ingrediens i en delikat pasta-sauce.

Vidste du at der dyrkes mere end 300 forskellige varianter af tomaten i Italien, det må sige sat være lidt flere end de tomatvarianter som kan købes i Danmark, og som nok kan tælles på én hånd.

De forskellige sorter har hver sin præference indenfor madlavningen, men som udgangspunkt er de små tomater som giver et utal af muligheder for tilberedning. Samt ikke mindst for deres væsentligt mere søde smag i forhold til de noget større tomatsorter.

En af de mest almindelige eller nok mest populære tomatvarianter i Italien er sorten Ciliegini – eller på dansk, kender vi dem som cherrytomater. En lille og oftest rund tomat som har en god og fyldig smag, og karakteristiske helt røde farve men tomaterne kan dog også findes i variant med gul skal. Du kan tydeligt smage forskel når du sætter tænderne i en moden cherrytomat, for du får en kraftig smag af tomat – som også gør dem velegnede til bare at spise som de er.

Størstedelen af de italienske tomater som eksporteres, dyrkes på Sicilien hvor de rigtig kan få godt med sol og varme, så de får den helt rigtige røde farve og fyldige smag.

Del på: