Opskrifter

Sådan laver du en Tiramisu

Italien er kendt for deres superlækre og indbydende desserter, det er så heller ikke desserter som på nogen måde er for personer på slankekur eller lignende. For her kræses der nemlig med kalorierne og der bruges gerne fløde, cremede oste, mørk chokolade, sukker og andre ingredienser som på ingen måde ligger i den fedtfattige ende.

De italienske desserter går simpelthen op i en større harmonisk nydelse, og smelter bare på tungen. Hvem kender ikke den cremede italienske gelato, de sprøde cannoli’er med fyld eller hvad med den klassiske Tiramisu som bare kan spises hvor som helst og når som helst.

Tiramisu betyder egentlig kvik mig op, og bruges som en delikat dessert når man lige trænger til sød opkvikker. Desserten skal ikke bages og indeholder få enkle ingredienser – kaffe, kakao, mascarpone-ost, æg og kager, og kræver dog en tur i køleskabet i god tid før den skal spises.

Ingredienser til en klassisk Tiramisu

Tiramisu

Tiramisu betyder egentlig kvik mig op, og bruges som en delikat dessert når man lige trænger til sød opkvikker.
Tilb. tid 30 min
Hviletid: 12 t
Samlet tid 12 t 30 min
Ret Dessert
Antal 8 personer

Ingredienser
  

  • 500 gr Mascarpone
  • 4 æg
  • 50 gr kakaopulver
  • 100 gr sukker
  • 6 kopper stærk kaffe
  • 1 pakke ladyfingers Savoiardi

Sådan gør du
 

  • I en skål røres mascarpone sammen med sukker og æggeblommer. Pisk herefter æggehvider stive, og vend dem forsigtigt i mascarpone-cremen.
  • Vend ladyfingers i den kolde kaffe – de må ikke ligge og opsuge for meget kaffe. Læg dem i bunden af et rektangulært fad (20 cm x 30 cm).
  • Når bunden er dækket med ladyfingers, fordeles et lag creme henover, fortsæt herefter med et lag ladyfingers vendt i kaffe, og til sidst afsluttes med mascarpone-creme.
  • Tiramisu’en stilles herefter i køleskabet i minimum 12 timer. Inden servering drysses kagen med kakao-pulver.